En aktiv eller arbejdende hund stiller helt andre krav til foderskålen end en hyggelig sofahund. Når tempoet, timerne i marken eller de gentagne sprint på banen stiger, bliver det tydeligt, at “god appetit” ikke er det samme som “det rigtige brændstof”. Det gode valg handler mest om to ting: nok energi til at kunne arbejde stabilt og nok protein af høj kvalitet til at holde musklerne stærke og restitutionen kort.

En aktiv eller arbejdende hund stiller helt andre krav til foderskålen end en hyggelig sofahund. Når tempoet, timerne i marken eller de gentagne sprint på banen stiger, bliver det tydeligt, at “god appetit” ikke er det samme som “det rigtige brændstof”.

Det gode valg handler mest om to ting: nok energi til at kunne arbejde stabilt og nok protein af høj kvalitet til at holde musklerne stærke og restitutionen kort.

Hvad betyder “aktiv” set med foderbriller?

Nogle hunde er mentalt travle, uden at de forbrænder særlig mange kalorier. Andre løber, trækker, søger eller jager i timevis. Det er især den sidste gruppe, der har gavn af et egentligt aktivfoder.

Tænk i belastning frem for race og temperament. En labrador, der apportérerer på jagt i weekenden, kan have markant højere behov end en meget livlig labrador, der mest leger i haven. Og behovet kan skifte hen over året: sæson, temperatur, træningsmængde og konkurrencer flytter meget.

En god tommelfingerregel er at kigge på hundens kropsform, præstation og restitution over 2 til 4 uger, i stedet for at vurdere fra dag til dag.

Energi i hundefoder: fedt og kulhydrat gør ikke det samme

Energi i foder kommer primært fra fedt og kulhydrat, mens protein først og fremmest er byggemateriale. Fedt er energitæt (omkring 9 kcal pr. gram) og er typisk det vigtigste brændstof ved længerevarende, moderat arbejde. Mange sportshunde klarer udholdenhed bedre, når de er vant til et mere fedtrigt foder, fordi kroppen bliver bedre til at bruge fedt og sparer på glykogen i musklerne.

Kulhydrat giver hurtigere tilgængelig energi (omkring 4 kcal pr. gram) og kan være relevant ved korte, intense indsatser, især i starten af en præstation. Til gengæld ser man i nogle udholdenheds-sammenhænge, at meget kulhydratrige diæter kan give uønskede reaktioner hos hårdt arbejdende hunde, blandt andet ustabilt blodsukker og muskelstivhed hos nogle.

Det peger på et praktisk valg: langvarigt arbejde trives ofte med mere fedt og moderat kulhydrat, mens sprint og eksplosive discipliner kan klare lidt mere kulhydrat, stadig med et solidt indhold af fedt og protein for restitutionens skyld.

Protein: muskler, restitution og robusthed

Når hunden arbejder, sker der mikro-skader i muskulaturen. Det er normalt. Det er også grunden til, at aktive hunde ofte har gavn af højere proteinindhold end en gennemsnitlig familiehund. I danske anbefalinger ser man ofte et pejlemærke omkring 25 til 30 procent protein i aktivfoder, og ved meget krævende udholdenhedsarbejde kan behovet ligge højere.

Kilden betyder noget. Animalsk protein har typisk en aminosyreprofil, der er let for hunden at udnytte, og det bidrager ofte med naturligt forekommende mikronæringsstoffer. Planteprotein kan sagtens indgå, men i et foder til hårdt arbejdende hunde vil mange prioritere, at hovedparten kommer fra animalske råvarer.

Mere protein er ikke altid bedre. Hvis proteinindholdet presses meget højt, uden at hunden reelt har brug for det, kan det give unødigt stort arbejde med udskillelse af kvælstofstoffer og øge behovet for vand. Har hunden kendte nyreudfordringer, bør man altid få en faglig vurdering, før man skruer op.

Når foderet rammer forkert, kan du tit se det i hverdagen. Kig efter mønstre, ikke enkeltdage:

• Træthed på ture
• Tynd afføring
• Mat pels
• Uforklarligt vægttab: hunden spiser, men “falder sammen” i form
• Lang restitution: ømhed eller tunghed dagen efter træning
• Sult og uro: hunden virker konstant på jagt efter mere mad

Hvilke tal giver mening at kigge efter på posen?

Varedeklarationen kan virke teknisk, men du behøver ikke være ernæringsnørd for at vælge godt. Start med de tre store: protein, fedt og det samlede energiindhold (hvis producenten oplyser det). Aktivfoder ligger ofte højere i fedt end standardfoder, netop for at give mere energi pr. gram og gøre det lettere at dække behovet uden enorme portioner.

Det næste er fordøjelighed og råvarekvalitet. To fodertyper kan have samme procenttal, men give forskellig udnyttelse i praksis. Hvis hunden laver store mængder afføring, svinger i maven eller mister lysten til at spise, kan det være et tegn på, at foderet ikke passer til den konkrete hund eller belastning.

Her kan det være nyttigt at tænke i “arbejdstype”:

Tallene er pejlemærker, ikke facit. Den rigtige løsning er den, der giver stabil vægt, gode muskler og en hund, der arbejder med lyst og kommer sig hurtigt.

Tørfoder, vådfoder eller BARF til den aktive hund?

Tørfoder er populært til aktive hunde, fordi det er praktisk, energitæt og nemt at dosere. For mange er det også det letteste at have med på tur, træning og jagtdage.

Vådfoder kan være smart, hvis hunden drikker for lidt, eller hvis appetitten skal hjælpes på vej. Ulempen er ofte, at energitætheden er lavere, så portionerne skal være større for at dække behovet.

BARF og råfodring kan fungere rigtig godt, når det er sammensat korrekt. Mange vælger færdigsammensatte BARF-løsninger for at få balance i vitaminer og mineraler uden at skulle regne det hele ud selv. Man skal stadig tage hygiejne seriøst og have styr på opbevaring og håndtering.

Foder omkring træning og arbejdsdage: timing gør en forskel

En hårdt arbejdende hund kan få mavegener af store måltider lige før indsats. Mange har bedst af to daglige måltider, og nogle trives med en mindre, let portion efter arbejde, når pulsen er faldet, og kroppen er klar til at genopbygge.

Det handler også om vand. Mere protein og mere fedt stiller ofte større krav til væskeindtag, og en aktiv hund bør altid have adgang til frisk vand, også på tur.

En enkel huskeliste kan gøre fodringen mere rolig i hverdagen:

• 3 til 4 timer før arbejde: undgå et stort, tungt måltid
• Efter indsats: giv ro, vand og et måltid når hunden er faldet ned
• På lange dage: del ration op i flere mindre portioner
• Hold øje med afføringen: den afslører hurtigt, om maven følger med
• Brug godbidder bevidst: vælg dem der passer ind i dagens energiregnskab

Sådan justerer du mængden uden at gætte i blinde

Start med producentens anbefaling, men regn med at du skal justere. Aktivfoder er ofte mere energitæt, så en hund kan have brug for mindre volumen, selv om den arbejder mere. Mange har god erfaring med at starte en smule lavere ved skift til mere energirigt foder og så skrue op efter behov, mens man følger vægt og trivsel.

Det mest brugbare værktøj er en kombination af kropsvurdering og præstation:

• Kan du mærke ribbenene uden at trykke hårdt?
• Er der talje set oppefra?
• Holder hunden tempoet uden at “gå sukkerkold”?
• Er den klar igen dagen efter?

Hvis hunden tager på, selv om den arbejder meget, er det ofte et tegn på, at energiniveauet i foderet er for højt i forhold til mængden, eller at godbidder og tyggeting fylder mere end man tror.

Smagstest og skånsomt skift: små ting, der gør stor forskel

Aktive hunde kan være kræsne, især hvis de er trætte eller varme. Her kan det være en fordel at teste et foder, før man binder sig til en stor sæk. Små prøveposer kan gøre det lettere at finde en variant, der fungerer i maven og bliver spist med appetit.

Selve skiftet bør ske gradvist over 5 til 10 dage, alt efter hvor følsom hunden er. Hurtige skift er en klassisk årsag til løs mave, og løs mave stjæler energi.

Kvalitetsvalg i praksis: hvad man kan kigge efter

Når man vælger foder til en aktiv hund, giver det mening at sigte efter anerkendte mærker og opskrifter, hvor kød og animalske proteinkilder fylder fornuftigt, og hvor fedtniveauet matcher den belastning hunden har.

Hos Thepets ligger fokus på kvalitetsfoder og snacks til hunde og katte fra kendte brands, og til aktive hunde vil mange typisk kigge mod energirige tørfoder-varianter og komplette BARF-løsninger. Nogle vælger også at kombinere: et stabilt tørfoder i hverdagen og BARF i perioder med ekstra belastning, hvis maven trives med det. I sortimenter som Belcando (blandt andet Mastercraft-serien) og MUSH (Vaisto-serier) finder man ofte løsninger, som bliver brugt af hundeejere med høje krav til råvarer, mens snacks og tyggeprodukter (fx fra Snack it) kan bruges målrettet i træning uden at drukne dagens energibalance. Til hunde med særlige præferencer kan det også give mening at variere tekstur med vådfoder som appetitstøtte.

Det vigtigste er ikke at jagte “det højeste tal” på posen, men at ramme en kombination af energi, protein og mave-tolerance, der passer til netop din hunds arbejde.

Hvornår bør du tage dyrlægen med på råd?

Hvis hunden har haft bugspytkirtel-problemer, tilbagevendende mave-tarm-uro, nyre- eller leverudfordringer, eller hvis den pludselig ændrer vægt og præstation uden forklaring, er det klogt at få en vurdering, før du skifter til et meget fedtrigt eller meget proteinrigt foder.

En aktiv hund, der fodres rigtigt, ser man det på: stabil kropsform, blank pels, jævn energi og en appetit, der passer til indsatsen. Og når det hele spiller, bliver fodring ikke et projekt, men en rolig rutine, der støtter arbejdet dag efter dag.

Giv en kommentar

Giv en kommentar

Navn *

E-mail*

Kommentar*

Send

• Del på:

---